INTERVIEW

Hvorfor har du udgivet din bog?

Jeg har altid elsket det skrevne sprog, så da jeg blev diagnosticeret med psoriasisgigt i 2012, lå en bog om netop det emne ligefor, når jeg i fremtiden ville have en historie at fortælle. Først skulle jeg dog igennem en masse år med stærke og invaliderende smerter, modstand fra det offentlige samt et tankemylder uden lige, og jeg mestrede ikke mit nye liv med en uhelbredelig sygdom særlig godt. Jeg ramte bunden og følte mig samtidig misforstået af alle omkring mig, fordi en kronisk gigtsygdom er meget mere end blot smerter. Dét ville jeg gerne fortælle folk, og skriveprocessen var uvurderlig god terapi for mig selv, så det er ren win-win.

Stødte du på nogle udfordringer undervejs i processen med at skrive og udgive bogen?

Jeg ved ikke, om man kan kalde det en decideret udfordring, men set i bakspejlet ville det have været rart at have haft et forlag i ryggen, som kunne have læst korrektur for mig. Der er sluppet for mange små dumme tastefejl igennem nåleøjet til min smag, som jeg ikke selv har opsnappet, fordi jeg nok har stirret mig blind på teksten, men så trøster jeg mig med, at der er masser af tilsvarende fejl i stort set alle bøger. Jeg læser meget, og jeg tror endnu ikke, at jeg har læst en bog uden grammatiske fejl, forkerte delinger af ord eller det, jeg kalder små dumme tastefejl.

Hvad motiverede dig til at udgive din bog uden støtte fra et forlag?

Det var såmænd heller ikke min første tanke, at det skulle være sådan, men jeg er ny og ukendt i forfatterverdenen, og jeg kender ikke de rigtige mennesker i denne branche. Jeg ledte længe efter et forlag men lykkedes ikke med at finde nogen, der var med på ideen om en fortælling om livet med en uhelbredelig sygdom, så da jeg opdagede muligheden for at udgive bogen gennem Books on Demand, hvor man i princippet kan udgive alle de bøger, man ønsker, uden at skulle have en aftale med et forlag, blev det den løsning, jeg gik med.

Fortsættes under anmeldelserne

INTERVIEW

Fortsættelse

Hvordan har du markedsført bogen?

Se, her ville det have været guld værd at have haft et forlag i ryggen, som ville markedsføre bogen i alle de rigtige medier og kanaler. I min naivitet troede jeg, at vejen frem var  at lave en hjemmeside og en side på Facebook og Instagram, hvor jeg har lavet en masse opslag og reklamer, som jeg ydmygt har opfordret mine venner til at dele. Til min store fortrydelse har kun ganske få ønsket at hjælpe mig ved at sprede ordet om min bog på denne måde, og det ærgrer jeg mig da over. En dag så jeg, at en anden debuterende forfatters opslag på Facebook var blevet delt mere end 300 gange på blot tre dage. Det er jeg da vildt misundelig over.

Derudover er budskabet om min bogs eksistens blevet spredt af Sjællandske Nyheder, som smed mig på forsiden af deres avis og supplerede med en fin artikel om mig indeni, og Psoriasisforeningen har også bragt en tilsvarende flot artikel i deres medlemsblad. Til februar er det Gigtforeningen, der bringer noget i deres medlemsblad, og med en læserskare på over 70.000 personer forventer jeg naturligvis, at det kan øge kendskabet til bogen betragteligt. Endelig har jeg prøvet mit held hos både Go' Morgen Danmark og Aftenshowet, men trods fokus på nye bøger i begge programmer er de ikke interesserede i lille ukendte mig. Desværre.

Er der noget i forbindelse med din bog, som du fortryder?

Nej, men hvis jeg kunne skrue tiden tilbage og ændre markedsføringen af den, ville jeg gerne det. Heldigvis er min historie lige aktuel, uanset hvornår man end måtte læse den, så på den led er der ikke noget forgjort ved, at det har haltet lidt med markedsføringen, og bogen ikke har solgt tonsvis af eksemplarer endnu. Det skal nok komme.

Når jeg selv læser i bogen, kan jeg sagtens finde passager, jeg ville have formuleret anderledes i dag, og jeg kunne også snildt have skrevet et par hundrede sider mere, men sådan er det nok altid. Men hvert et afsnit er nøje velovervejet fra min side, så nej, jeg fortryder ingenting.

Hvad er det bedste ved at have udgivet bogen?

At jeg kan kalde mig udgivende forfatter! Jeg glædes også over den følelse af tilfredshed, jeg oplevede, da jeg satte det sidste punktum. Den tyngde, jeg havde mærket på mine skuldre i mange år på grund af mit tankemylder og den hårde og urimelige kamp, det faktisk er at skulle følges med en uhelbredelig og meget smertefuld sygdom, ingen ser ud til at forstå betydningen af, ja, den forsvandt som dug for solen, da det sidste punktum var sat. Det fyldte mig med en glæde, jeg ikke havde følt før i livet. Skriveprocessen var den selvterapi, jeg havde et kæmpe behov for, og ved udgivelsen af bogen havde jeg det bedre end nogensinde før.

Hvordan er din bog blevet modtaget af folk?

Med stor begejstring og med masser af flotte anmeldelser til følge! Jeg er blevet opfordret til at gøre skrivning til min levevej, og dem, der har anmeldt bogen, har allesammen rost den til skyerne og kvitteret med fem stjerner ud af fem mulige. Det er jeg naturligvis vældig stolt over.

Min familie er også stolt på mine vegne, og de af mine venner, som har læst bogen, har sendt et kæmpe skulderklap og masser af ros i min retning.

Dog er der stadig mange, jeg savner lidt feedback fra. Jeg har delt masser af prøveeksemplarer ud til familie og venner, og jeg vil virkelig gerne høre, hvad de synes om bogen.

Kommer der mon flere bøger fra din side?

Ja!

Men de kommer til at handle om noget andet, for nu er min historie med flyvegigt blevet fortalt, og den bliver ikke anderledes af, at jeg skriver en fortsættelse.

Jeg har allerede andre bøger i støbeskeen, og ideer skorter det såmænd ikke på. Det er mere den der berømte tid, der aldrig synes at være nok af, og ord forpligter jo; når folk spørger mig, hvad jeg laver, er jeg begyndt at svare, at jeg er forfatter.

Og det vil jeg gerne blive ved med at være.