Dette er det andet af fem blogindlæg, hvor jeg deler nogle af mine tanker om de artikler, Psoriasisforeningen har publiceret i deres medlemsblad Hud & Helse (nr. 2, 2026), der har fokus på min sygdom; psoriasisgigt.
En hurtig kommentar i dagens bagende solskin – det ser ud til, at sommeren endelig er startet for alvor, hva’?! ☀️😃
Der er mange modstandere af kunstig intelligens, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt joken om, at ”hvorfor skal vi have kunstig intelligens, når vi ikke har en rigtig intelligens”. Det er jeg enig i – noget “kunstigt” kan næppe være bedre end noget ”rigtigt”. 😉
Men det være sagt, så er det både spændende og opmuntrende at læse om den forskning, der lige nu foregår inden for psoriasisgigt. I Psoriasisforeningens medlemsblad Hud & Helse bringer de en artikel om AI og supercomputere, hvor det beskrives, hvordan forskere undersøger sammenhængen mellem tarmflora, immunsystemet og udviklingen af psoriasisgigt. Målet med undersøgelsen er blandt andet at blive bedre til at opdage sygdommen tidligt og finde mere målrettede behandlinger.
Et særligt interessant aspekt i denne forskning er netop brugen af kunstig intelligens (AI) og supercomputere. Forskerne arbejder med enorme mængder data fra blodprøver, afføringsprøver og analyser af tarmbakterier. Her hjælper AI med at finde mønstre og sammenhænge, som vi mennesker ellers ville have svært ved og være længe om at opdage. Teknologien kan således være med til at identificere, hvilke patienter, der har størst risiko for at udvikle psoriasisgigt, og hvilke behandlinger, der sandsynligvis vil virke bedst for den enkelte patient. AI og avancerede computerberegninger får forskningen til at ”spurte afsted” ved at gøre det muligt at udnytte de indsamlede data langt mere effektivt.
Sådan noget er jeg fan af, så længe vi kan stole på resultaterne. Jeg ved godt, at der kan være fejl i computere, og i mange sammenhæng afhænger output naturligvis af input, men overordnet set bliver jeg virkelig glad for at læse om denne udvikling.
Jeg ved på egen krop, at psoriasisgigt er en sygdom, som har en enorm betydning for vores livskvalitet, og derfor er det positivt at se, at forskningen intensiveres, og at nye teknologier bringes i spil. Hver ny opdagelse giver håb om en tidligere diagnose, bedre behandling og måske på sigt forebyggelse af sygdommen. Dét ville være et fantastisk resultat! Og derfor er det inspirerende at se forskere, læger og internationale samarbejder arbejde målrettet for at skabe en bedre fremtid for os mennesker med psoriasisgigt.
Jacob