Årets første to måneder med frostvejr og sne har ikke gjort noget godt for min gigtplagede krop. Tværtimod.
Det er almindelig kendt, at kulde kan betyde øget stivhed, flere smerter og mindre fleksibilitet, hvis man døjer med gigt. Når temperaturen falder, trækker muskler og væv sig sammen, blodcirkulationen bliver langsommere, og kroppen bliver ganske enkelt mere “låst”. For mig har vintervejret betydet, at det har været hårdere end sædvanligt at komme igennem januar og februar måned. Derfor mærker jeg nu en spirende lettelse ved tanken om, at foråret – måske – endelig er på vej. Længere dage, mildere temperaturer og lidt mere varme i luften kan gøre en reel positiv forskel for en krop som min (så skal vi bare lige slippe for alt for meget regn, tak).
Mens jeg har siddet og gjort mig en masse tanker om vintervejret, er det pudsigt godt timet, at Sundhedsstyrelsen publicerede en artikel om rygsmerter så sent som i går. Her siger de ganske klart, at smertestillende medicin sjældent har god effekt mod almindelige rygsmerter og faktisk ikke bør være førstevalg i behandlingen af dem. I stedet peger Sundhedsstyrelsen på, at bevægelse og fortsatte daglige aktiviteter virker bedre for langt de fleste folk, der oplever at have ondt i ryggen.
Som psoriasisgigtpatient gennem mange år, hvor min krop ofte føles dum og fuld af smerter og manglende fleksibilitet, synes jeg, at Sundhedsstyrelsens udmelding er spot on. Der er naturligvis også nogen, der synes det stik modsatte. Det afhænger af, hvordan deres/vores kroppe går og har det med gigten og rygsmerterne.
Jeg kan blot sige, at smertestillende medicin ikke nødvendigvis er det bedste for mig, når jeg har ondt. Selv om min krop især er plaget, når jeg vågner om morgenen, og det kunne være fristende at hælde et par smertestillende piller indenbords som det første, når jeg kommer ud af sengen, gør jeg noget helt andet.
Ud med hunden
Det første, jeg gør om morgenen, er at gå en god morgentur med min hund, og vi er som regel ude et sted mellem 45 minutter og en time. De dage i januar og februar, hvor frosten var lige hård nok, kortere vi dog turene af.
Uanset hvor træt jeg er, eller hvor ondt min ryg eller øvrige steder på kroppen gør, så skal hunden ud. Jeg elsker min hund og vil aldrig snyde ham for en gåtur, så det generer mig ingenlunde at skulle ud med ham. Og bonussen er, at hans gåtur også er god for mig; den løsner min krop og gør smerterne mere overskuelige – den hjælper mig med at få fleksibiliteten løsnet. Så efter vores morgentur føler jeg virkelig, at min dumme krop er kommet i gang, og den er mere medgørlig efter nogle kilometer i benene.
Det er ikke længe siden, jeg mødte min nye gigtlæge for første gang, og han bekræftede mig i, at det at gå ud og bevæge mig, selv om jeg har ondt, er noget af det bedste, jeg kan gøre for min krop. Det er netop det samme budskab, Sundhedsstyrelsen også kommer med i deres artikel. Det drejer sig ikke nødvendigvis om at lave nogle specifikke øvelser eller følge en bestemt træningsform men at holde sig i gang og bevæge sig i det omfang, man nu kan.
Folk er velkomne til at være uenige eller ej, men det er dejligt at blive bekræftet i, at det, jeg gør, også er det, eksperterne mener, er det rigtige. Og når det nu hjælper på mig – hvorfor så ikke?! (Men jo jo, uanset om bevægelse havde været rigtigt eller forkert, skal jeg jo ud med hunden alligevel.)
Smertestillende medicin – ja eller nej?
Jeg er ikke medicinsk uddannet, og jeg kommer ikke til at anbefale, hvad folk skal gøre og ikke gøre, når det kommer til smertestillende medicin. Jeg er også fuldt ud bevidst om, at vi alle er forskellige, og at den samme behandling ikke hjælper lige godt på alle. Men når Sundhedsstyrelsen skriver, at smertestillende medicin sjældent hjælper på almindelige rygsmerter og kan have bivirkninger og derfor ikke bør være det første, man kaster sig over, så lytter jeg – og jeg fortæller også gerne, at det, de siger, er præcis det, der hjælper for mig.
Belært af mange års følgeskab af psoriasisgigt ved jeg, at der ikke er én løsning, der virker for alle. Mange er hårdere ramt på deres fleksibilitet end mig, og det er selvfølgelig heller ikke alle, der har en hund – hvilket som udgangspunkt naturligvis ikke har noget med gigt at gøre. Men når min bedste ven nu engang har fire poter, er det jo skønt for mig, at gåturene med ham hjælper meget på mine smerter og fleksibilitet.
Derudover laver jeg en del træningsøvelser og strækøvelser dagligt – hvilke og hvor tit afhænger af, hvad min krop fortæller mig. Jeg arbejder hjemmefra, og det giver mig glædeligvis muligheden for at tage mine pauser, når jeg har behov for dem og ikke, når min arbejdsgiver synes, jeg kan få lov til at tage dem. Både i pauserne og også på øvrige tidspunkter i løbet af døgnet sætter eller lægger jeg mig med en varmepude på ryggen, eller jeg giver min krop nogle blide tæsk med en såkaldt massagepistol.
Men jo, jeg tager (selvfølgelig) også smertestillende medicin, for jeg kan ikke leve helt uden, men det er ikke sådan, at jeg propper mig med den maksimale dosis, man må tage. Jeg har noget stærk ibuprofen på lager, som jeg tager efter behov, og man kan vel godt sige, at det lægger en dæmper på smerteniveauet – men jeg vil aldrig nøjes med kun at tage smertestillende medicin. Jeg vil altid supplere med min træning og mine mange gåture med hunden. Eller vent – træningen og gåturene er det primære, og så er det medicinen, jeg supplerer med.
Så det er såmænd ikke fordi, jeg tror, at pillerne er fantastiske, men nogle gange gør de det, der får dagen til at fungere – især når kroppen bare ikke vil lege med.
Til dig, der læser med
Hvis jeg skal komme med nogle råd, der altså hjælper hos mig, så vil jeg opfordre dig til at bevæge dig lidt hver dag i det omfang, det er muligt for dig. Motion og bevægelse har aldrig været usundt, og min hund og jeg går gennemsnitligt 12 km om dagen. Så langt behøver du naturligvis ikke at gå.
Find de øvelser og aktiviteter, der virker for dig, og tag dem i det tempo, der passer dig. Jeg vil ikke bandlyse smertestillende medicin men tag det med omtanke. Hvis bevægelse og træning kan hjælpe mig, kan det måske også hjælpe dig. Hvem ved?!
Jeg bilder mig ind, at Sundhedsstyrelsen og Gigtforeningen godt ved, hvad der kan hjælpe os gigtramte borgere. Og bedst som jeg skal til at publicere dette blogindlæg på min hjemmeside, ser jeg, at netop Gigtforeningen på deres Facebook-side kommenterer på Sundhedsstyrelsens artikel – og er enige med dem.
Det, som folk skal huske, inden de råber op om, at de ikke bare kan lægge deres smertestillende medicin fra sig, er, at der som nævnt i Sundhedsstyrelsens artikel, Gigtforeningens Facebook-opslag og mit blogindlæg her ikke findes én løsning, der passer alle.
Sundhedsstyrelsens overordnede anbefalinger og råd hjælper mig, og det er jeg selvfølgelig glad for. Omvendt kan man sige, at de i deres artikel bekræfter mig i, at det jeg gør, er godt, og det er jeg selvfølgelig også glad for – så er jeg ikke helt galt på den. Men igen, igen, igen – folk skal gøre, hvad der passer dem bedst i deres egen specifikke situation. Det kan hverken en artikel med gode råd eller mine tanker om emnet lave om på.
Nu skal jeg ud at gå med hunden. Solen skinner en lille smule, og vi kommer til at gå mere end 12 km i dag.
Jacob